Vi holder åbent hus for alle interesserede torsdag den 8. november 2018 kl. 16.30-18.30

Velkommen til Kildevældsskolen – fællesskabets skole – din lokale folkeskole
 
Kære kommende børnehaveklassebarn og forældre.
Du skal snart starte i skole, og det vil glæde os at se dig og dine forældre til vores indskrivnings / åbent hus arrangement torsdag den 8. november 2018 kl. 16.30-18.30
 
Alle børn har krav på et godt skoleliv. Derfor vil vi gerne have lov til at vise jer, hvad jeres lokale folkeskole har at byde på. Og vi glæder os rigtigt meget til at vise jer vores helt nye og meget lækre lokaler.
 
Inden arrangementet er I meget velkomne til at tage en tur på vores fantastiske legeplads.
kl. 16:30 starter vi i salen på fritidshjemmet, hvor skolens ledelse byder velkommen og koret kommer og synger. Vi skal også se en spændende film om skolen og Fritten.
 
Kl. 17.00-18.30 holder værkstederne på Fritten og skolens lokaler åbent 
I Cafeen
Vil forældre på skolen fortælle jer om vores dejlige skole, og I kan møde forældre fra skolebestyrelsen.  
På Broen
Vil I kunne få hjælp af skolens sekretær med indskrivningen, og her vil I også finde vores ”juleværksted”, hvor I kan komme og lave lidt julepynt og spise pebernødder.
Musikværksted
Her kan I komme og synge med.
I stueetagen
Finder I børnehaveklassernes lokaler, hvor I har mulighed for at hilse på vores børnehaveklasseledere og se vores dejlige lokaler.
På 1. sal og 2. sal
Har vi 1.- 3.klasse og I kan møde lærerne og snakke lidt om undervisningen.
 
Indskrivningen foregår i ugerne 45 til 47 på https://www.kk.dk/skoleindskrivning
 
De bedste hilsener og på gensyn fra personale, forældre og ledelse.
Anne Marker, skoleleder og Michael Grønbjerg leder af fritidshjemmet på Kildevældsskolen

.

 

 

 

 

 

 

 

 

Indskrivning til skolestart august 2019:

Indskrivning til 0. klasse i København til skoleåret 2019/20 foregår i uge 45, 46 og 47 – fra mandag den 5. november kl. 9.00 til søndag den 25. november kl. 24.00

Forældre kan kun afgive deres skoleønsker digitalt via digital skoleindskrivning.
 
Vi udsender velkomstbreve til vores distriktsbørn d. 11 november 2018 via e-post.

 Bor I i skolens distrikt? 

  • Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn bor i vores skoles distrikt?
  • Så kan du gå ind på www.pasningogskole.kk.dk/skole og indtaste dit barns adresse og se hvilken distriktsskole, dit barn hører til samt hvilken fritidsinstitution, der er tilknyttet skolen. 
 

    Fritidsinstitution

  • Fra den 1. august 2016 har alle skoler i Københavns Kommune kun én fritidsinstitution tilknyttet.
  • Den kan dog være placeret på flere adresser. Dit barn er altid sikret en plads på fritidsinstitutionen.
  • Hvis du ønsker en plads, skal du skrive dit barn op samtidig med, at du skriver dit barn ind i skole.
  • Du skriver dit barn ind på www.kk.dk/skoleindskrivning
  • Du kan læse mere om den nye organisering af fritidsinstitutionerne på www.kk.dk/fremtidensfritidstilbud
 
    Hvornår og hvordan skal du skrive dit barn ind i skole og fritidsinstitution?
  • For at du kan skrive dit barn ind i skole og fritidsinstitution, kræver det, at du har samme bopælsadresse, som dit barn.
  • Du kan skrive dit barn ind i skole fra mandag den 6. november kl. 9.00 til søndag den 27. november kl. 24.00
  • Indskrivningen foregår digitalt via den digitale selvbetjeningsløsning på http://www.kk.dk/skoleindskrivning.
  • Her skal du afgive dine ønsker til en skole i Københavns Kommune, og om du ønsker en plads til dit barn på fritidsinstitutionen.
  • Du har adgang til selvbetjeningsløsningen med dit NemID.
  • Har du ikke NemID, skal du henvende dig personligt til et af Københavns borgerservicecentre, som kan give dig et NemID og hjælpe dig med indskrivningen.
  • Du kan se oversigten over borgerservicecentre på http://www.kk.dk/borgerservice.
   
    Er dit barn skrevet op til privatskole?
  • Hvis du ønsker, at dit barn skal gå på en privatskole, skal du selv henvende dig til privatskolen.
  • Hvis I allerede har fået plads på en privatskole eller ønsker en folkeskole uden for Københavns Kommune, skal du angive dette via selvbetjeningsløsningen på Side 2 af 2http://www.kk.dk/skoleindskrivning - samme sted, som du skriver dit barn ind i skole.
  • På den måde kan folkeskolerne i København få et overblik over eventuelle ledige pladser på deres skole.
  • Hvornår får I besked? Du får besked i begyndelsen af februar om, hvilken skole dit barn skal gå på.
  • Du vil få et brev elektronisk i din digitale postkasse via Borger.dk eller e-Boks fra den skole, som dit barn har fået plads på. 
 
  • Vejledning for forældre til skoleindskrivning

     http://buf.kkintra.kk.dk/sites/buf.kkintra.kk.dk/files/Skoleindskrivning%20-%20vejledning%20til%20for%C3%A6ldre_0.pdf

Vi glæder os til at se jer