Den gode historie

Så håndskrevet besked på døren til sønnens klasseværelse 
- nu deles hans billede igen og igen

For mange forældre overlader det til skolen at opdrage deres børn, lyder kritikken. Det er ikke skolelærernes opgave at opdrage dine børn. Værdier som respekt, gode manerer, ordentlighed, punktlighed og renlighed skal de have med hjemmefra. Nogenlunde sådan kan man opsummere ordlyden af et håndskrevet opslag, der i sidste uge hang uden for et af klasselokalerne på Kildevældsskolen i København.

I opslaget til forældrene lyder det blandt andet:

- Det er også hjemme, man lærer dem at være hæderlige, ikke lyve, komme til tiden, være flittige, være solidariske og respektere sine venner, de ældre og alle lærere.

Hvis de dyder er på plads, kan lærerne nemlig koncentere sig om at lære børnene dansk, matematik, naturfag og de andre fag i skolen.

- Vi forstærker kun den opdragelse barnet får hjemme af sine forældre, står der i opslaget.

Helle skrev opslaget, der har vakt stor debat: - Jeg er meget overrasket
- Det er jeg virkelig overrasket over. Jeg havde lidt tænkt det som noget til dem, der kommer forbi. Jeg synes, det var et hyggeligt indslag, siger børnehaveklasseleder Helle Müller, der står bag opslaget på opslagstavlen.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-06-helle-skrev-opslaget-der-har-vakt-stor-debat-jeg-er-meget-overrasket

Læs mere her.: 

http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp/p533184/file/Fullscreen/adb25861-f757-4412-9b51-58a165d9e0a4

Den gode historie

En tidligere elev fortæller

Til Kildevældskolen og dens lærere.

Mit navn er Johan Lehtonen og jeg er netop startet i 1.g på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg har gået siden 3. klasse i folkeskoleafdelingen. Men før sommerferien startede, besluttede jeg mig for at tage på et besøg tilbage til det sted, hvor det hele startede. Nemlig Kildevældskolen på Østerbro. For selvom min skolegang på Kildevældskolen sluttede for ca. 10 år siden, husker jeg den stadig krystalklart. Jeg husker mine to vidunderlige lærere og Kildevældskolens atmosfære. Men hvorfor skrive om alt det nu? Jeg skriver, fordi jeg synes at vi generelt alt for ofte glemmer at skrive om de ting der fungerer og fokuserer i stedet alt for meget på de ting der ikke gør. Små solstrålehistorier har tendens til at drukne i forsøget på at komme op til overfladen og bliver i stedet overskygget af negative historier, hvilket er ærgerligt, da vi spejler, reflekterer, dømmer og handler ud fra de historier. Jeg vil benytte lejligheden til at fortælle om mine år på Kildevældskolen, og hvorfor jeg valgte at komme tilbage.

Jeg kom tilbage til Kildevældskolen efter min sidste eksamen en junidag for at sige tak til mine to vidunderlige lærere Kristine og Jakob. Jeg havde dem begge i 1.-2. klasse og jeg har endnu ikke mødt mere empatiske, rumlige og hele vejen igennem knivskarpe lærere på det faglige – og det sociale element i klassen. Man blev udfordret og fik lært et gåpåmod og en lyst til mere, som få andre 1.-2 klasser får lært. Det er noget jeg stadig drager nytte af. For lysten til at udfordre verden med en respekt for andre er virkelig en gave i sig selv og at få lysten i en forholdsvis tidlig alder gør gaven endnu mere værdifuld og værdsat.

Ud over det faglige gjorde Jakob og Kristine noget helt specielt for klassens sociale liv. Nogle vil måske pointere, at det er klassens sammensætning der spiller en stor rolle, men, at de her 10 år efter deres første årgang, nemlig min, bliver indstillet til Politikkens pris som ”årets lærer” siger meget om deres evne til at få skabt et unikt fællesskab, et tæt bånd mellem lærere og elever, samt et klasserum, hvor der er plads til alle og til faglige udfordringer.

Kildevældskolen har en stor diversitet, hvad angår elever og deres baggrund og lige præcis det er altafgørende, efter min mening, for at skabe en skole med elever der vokser op side om side med en gensidig respekt og forståelse for hinanden! Kildevældskolen er en ressourcerig skole, der gør et kæmpe arbejde for at løfte og få det bedste frem i alle dens elever.

Til sidst vil jeg slutte af med et kort, men en betydningsfuld tak! Jeg kom tilbage efter den eksamen den junidag, fordi jeg følte et behov for at sige tak til skolen der gav mig den bedste start og for at få bundet en sløjfe hele vejen rundt om folkeskolen, fra udgangspunktet og tilbage.

Ønsker alt det bedste fremover til Kristine, Jakob og Kildevældsskolen.

http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp/p516039/file/Fullscreen/549c27a4-c8f8-4eeb-bb67-7b4b19e0f4c5

 

 

Den gode historie

Elever fortæller.:

Torsdag d. 27. oktober 2016

Vi elever fra 7. og 8. klasse på Kildevældsskolen har været så heldig at være inde og se et uddrag af Alvin Ailey’s danse forestilling i Tivolis Koncertsal.  Alvin Ailey er en danseoplevelse ud over det sædvanlige. Selve forestillingen var fantastisk og meget fascinerende. Danserne havde en historie at fortælle, da de dansede, hvilket de udtrykte med krop og dans. Danserne kunne både lave elegante spring og hop, men også dramatiske og store bevægelser. Den måde mændene, løftede kvinderne højt op i luften på var meg-et imponerende og elegant. Koreografien var helt igennem imponerende. Alvin Ailey’s forestilling var livsglæde kombineret med moderne dans på meget højt niveau.

Alvin Ailey American Dance Theater danser alt fra street- og afrikansk inspirerede dans, til den mere klassiske og elegante ballet. Den amerikanske koreograf og danser Alvin Ailey har opnået stor succes. Han dødede d. 1 december 1989, men hans værker er stadig verdens kente Dansestudiet ligger i centrum af New York og kompagniet har optrådt for over 25 millioner mennesker, i 48 amerikanske stater og 71 lande på seks kontinenter.

Tak til Tivoli for muligheden og tak til Alvin Ailey American Dance Theater for en uforglemmelig oplevelse.

Skrevet af: Elise og Signe 7.b       
 
 
 
 
 

Den gode historie

En elev fortæller.: 

Mandag den 5. september 2016 hørte 7. og 9. kl., udskolingen, et foredrag med Mads Herschend Holdte.

Mads er tidligere elite cykelrytter, men søndag den 4. maj 2014 i Sorø, styrtede han.

En 78-årig mand påkørte Mads. Det resulterede i, at Mads brækkede sit brystben, ryggen, blev hjerneskadet, fik kæben totalt ødelagt og blev lammet i venstre side.

Mads lå 5 dage i koma og fik metal i ryggen. Han blev klipset med 52 klipse, og han skal leve med metalet i ryggen resten af livet. Nu kunne man så tror, at hans liv var mere eller mindre slut, men ulykken kom ikke til at begrænse ham. Mads kigger kun FREMAD!

I stedet for at blive liggende i hospitalssengen, valgte Mads at se ulykken som en udfordring, og han var klar til at tage den op og kæmpe sig tilbage.   Han fandt sin indre viljestyrke frem og satte mål for, hvad han ville opnå. Han genoptrænede med hjælp fra sin gode kammerat og blot 5 uger efter styrtet, blev han udskrevet.

Mads lærte os om at finde vores viljestyrke frem og turde lave fejl. Sætte krav til vores egen udvik-ling, motivere os selv positivt, sætte opnålige mål fordi små sejre giver succes i fremtiden.

Frem for alt lærte han os at tænke FREMAD

Mads Herschend tak for din historie og tak for dit foredrag

 Signe 7.B

http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp/p510008/file/Fullscreen/26bb202c-2b71-4dc5-a426-dcf50b6af45a 

 

 

Den gode historie

En Forældre fortæller.: 

Hermed en lille god historie, som jeg har tænkt på et stykke tid.

“Vi er simpelthen så glade for den stærke musikprofil, der er på Kildevældsskolen. Det gælder både sang og optræden til morgensamlingerne, helt fra 0. klasse, til revy og musical i indskolingen og mellemtrinnet og til deltagelse i skolens mange kor. De dygtige, engagerede og virkelig musikalske lærere og pædagoger har mange gange fået helt fantastiske forestillinger og koncerter op at stå. Begge vores sønner har på skolen fået store musikalske oplevelser, ligesom de har fået “hår på brystet” i forhold til at stå på en scene og performer.

Og er der noget der rammer forældre i hjertet er det når ens børn stolt optræder foran en masse mennesker. Og ikke mindst kan skolens Kildevældssang altid bringe varme om hjertet og en tåre i øjenkrogen”

KH Mette Mertz

http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp/p508030/file/Fullscreen/15c575d0-1ba3-41ea-8d06-6671173f9ebb   

 

 

Den gode historie

En Forældre fortæller.: 

I 4. kl. får eleverne på Kildevældsskolen hjemkundskab.

 Som forældre til et barn, der her får lov til at give sig i kast med at lave mad, er det et helt nyt liv, der begynder, for i hjemkundskab lærer eleverne lysten til selv at kokkerere. Hjemkundskab er organiseret som et forløb på tre måneder, hvor der er to lektioner om torsdagen og fire lektioner om fredagen.

Om torsdagen køber de råvarerne ind og laver en hurtig ret på skolen. Om fredagen er de organiseret i teams af fire elever, som selv snitter og steger, tilsmager, holder hygiejnefanen højt, læser en opskrift og efter endt arbejde sidder sammen og spiser. Bagefter vasker de op og stiller på plads. Senere skal de lave deres egen Masterchef-konkurrence og Den store Bagedyst.

Hvad er det bedste?  At vi har talt rigtigt meget om champignon (de smager egentlig ok), om håndvask (det skal man gøre, hver gang man har rørt ved råt kød) og om hvordan man følger en opskrift.

Men derudover skal eleverne ikke have madpakke med om fredagen, og der er nu her hjemme hos os blevet tilberedt wok med kylling, broccoli og ristede mandler, helt selv efter den kogebog som eleverne får udleveret.

http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp/p505025/file/Fullscreen/e472e3e7-673c-4ce8-adff-4c1a89801cf3