.

Hvad er en Red Barnet ambassadørskole?

.

En Red Barnet ambassadørskole er en skole, der lever op til skolens allervigtigste formål nemlig at skabe vidende, bevidste, trygge, demokratiske og deltagende elever.

Som Red Barnet ambassadørskole har I mulighed for at skabe en skole, der er baseret på de inkluderende og demokratiske værdier, der er gennemgående i FN’s Børnekonvention. Når I sætter børns rettigheder på skoleskemaet, sætter I værdier som ligeværd, rummelighed, respekt og medindflydelse i centrum.

Arbejdet med børns rettigheder samt børns livsvilkår i Danmark og resten af verden er i tråd med værdierne i Folkeskolelovens § 1, stk. 3 og mange af de faglige krav i Fælles Mål, så på den måde kan det indgå som en del af den allerede eksisterende undervisning. 

At være Red Barnet ambassadørskole er også et stærkt signal til elever, forældre og det omgivende samfund om, at jeres skole har taget stilling og valgt en helt særlig profil, der sætter barnets rettigheder i centrum. 

.

 

 

Hvad gør Red Barnet?

.

 

 

 

Red Barnet vil tilbyde sparring til ambassadørskolerne, samt forskellige gratis materialer og oplæg:
 

  • Opstartspræsentation for skolernes samlede lærerkollegium om, hvad det vil sige at være ambassadørskole.
  • Visuel pakke med fx et skilt og bannere til hjemmeside og intranet, der viser, at skolen er Red Barnet ambassadørskole.
  • Gratis undervisningsmaterialer.
  • Idékatalog til markering af FN’s Børnerettighedsdag.


Red Barnet vil desuden rigtig gerne løbende være i dialog med skolen, for at vi sammen kan udvikle hele idéen om, hvad det vil sige at være en skole, der sætter børns rettigheder på skoleskemaet og eleverne i centrum.

.

Hvad gør ambassadørskolerne?

.

Der er blot én ting skolen skal gøre for at blive Red Barnet ambassadørskole.

En ambassadørskole skal fejre, at børn har rettigheder ved at markere FN’s Børnerettighedsdag hvert år. Helt optimalt på dagen den 20. november, for så vil ambassadørskolerne og Red Barnet kunne fortælle omverden, at dagen markeres og fejres over hele landet. Falder dagen i weekenden, kan den fejres i ugen op til.

Læs mere om Red Barnets ambassadørskoler her

.

Venskabsløbet

.

Skoleelever over hele landet hopper med Venskabsløbet i træningstøj og løbesko for at sætte fart på fødderne og løbe penge ind til Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.
Jo mere eleverne løber – desto flere penge samler de ind. Så hver eneste kilometer tæller!

Venskabsløbet er blevet til i samarbejde mellem Red Barnet og mobilselskabet Call me – Tal Ordentligt, og der venter både fællesskab og bedre trivsel blandt de elever, der deltager – og mulighed for at hjælpe udsatte børn til et bedre liv. Blot ved at løbe en tur.

.

Red Barnet og Kildevældsskolen

.

Som Red Barnet ambassadørskole, har Kildevældsskolen selvfølgelig også deltaget i venskabsløbet, her kunne vi som skole med stor stolthed overrække/donere kr. 24.506,50 som er med til at støtte Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden.

http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp/p543321/file/Fullscreen/cd45efab-c1bc-4da8-8e3d-253ee8595405